Et luftspalte mellem bolusmateriale og hud er et velkendt problem inden for strålebehandling. Studier viser, at selv et lille luftspalte kan reducere overfladedosis med 10–20 % (f.eks. Butson et al., 2000). Dette kan føre til underdosering af målvolumenet og forringe behandlingskvaliteten.
BolusCare minimerer denne risiko gennem sin fleksible tilpasning til patientens anatomi og sikrer en jævn kontakt uden luftspalter.
Desuden kan luftspalter også påvirke dosisfordelingen i dybere væveslag og dermed forvrænge den planlagte behandlingsgeometri. Risikoen for sådanne uhomogeniteter er særligt forhøjet i anatomisk komplekse regioner eller ved ujævne hudoverflader. Utilstrækkelig tilpasning af bolusmaterialet kan desuden føre til interfraktionelle variationer, hvis lejringen varierer let fra dag til dag. Dette begrænser behandlingens reproducerbarhed og reducerer den terapeutiske sikkerhed. En pålidelig undgåelse af luftspalter er derfor en central faktor for en præcis og konsistent strålebehandling.