Luftspalter mellem bolusmaterialet og huden er et velkendt problem inden for stråleterapi. Studier viser, at selv et lille luftgab kan reducere overfladedosis med 10–20 % (f.eks. Butson et al., 2000). Dette kan føre til underdosering af målvolumenet og kompromittere behandlingens kvalitet.
BolusCare minimerer denne risiko gennem sin fleksible tilpasning til patientens anatomi og sikrer ensartet kontakt uden luftspalter.
Desuden kan luftspalter også påvirke dosisfordelingen i dybere vævslag og dermed forvrænge den planlagte behandlingsgeometri. Risikoen for sådanne inhomogeniteter er særligt forhøjet i anatomisk komplekse områder eller hvor hudoverflader er ujævne. Utilstrækkelig tilpasning af bolusmaterialet kan desuden føre til interfractionelle variationer, hvis patientens position varierer en smule fra dag til dag. Dette begrænser behandlingens reproducerbarhed og reducerer den terapeutiske sikkerhed. Pålidelig forebyggelse af luftspalter er derfor en nøglefaktor for præcis og konsistent stråleterapi.
